Nyheder
i Uldum
Uldum Street Quest er Live!
Vil du med på en tidsrejse i Uldum?
Uldum Fællesråd har fået lavet en virtuel/online tidsrejse, hvor du får mulighed for at opleve Uldum på en anderledes måde.
Spillet fungerer ved at du/I går rundt i Uldum, løser opgaver / svarer på spørgsmål omkring byen og nogle af dens seværdigheder og lokationer. Der er hjælp at finde undervejs i ”hints”, så alle kommer sikkert igennem.
Formålet med spillet er, at du oplever Uldum på en ny måde og lærer en masse nyt (historisk) om byen og byens seværdigheder.
Spillet er gratis. Du skal bruge din telefon til at modtage, læse og svare på spørgsmålene. Det er vigtigt at telefonen er fuldt opladet og med internetforbindelse!
Registrering sker her
https://www.streetquest.dk/da/quest/tilbage-i-tiden-i-uldum
Det tager ca. 1½ – 2 timer at gennemføre.
God fornøjelse – håber I finder det spændende!

